torsdag den 5. maj 2011

Uge 18

Tirsdag i denne uge skulle vi til vejledning ved vores "nye" vejleder. Dette syntes både Katja og jeg gik rigtig dårligt. Vi kom rigtig skævt ind på hinanden og vi fik ikke rigtig nogen konstruktiv kretik vi kunne bruge til noget. Vi følte at vi blev set ned på og snakket ned til gennem hele vejledningen ...
Det var en rigtig træls start på en ellers så dejlig forårs dag. Vi gik efter vejledning ned på Biblioteket og fik lånt nogle flere bøger til vores projekt. Resten af dagen gik med at få gennem læst alle disse bøger og tage det ud vi kan bruge.
Onsdag mødtes vi og fik diskuteret bøgerne igennem, fik kigget en ekstra gang på hjemmesiden med café Parasollen til imorgen og fik vores interview gået efter og rettet. Eftermiddagen blev brugt på nettet og de bøger vi endnu ikke havde fået læst.
Torsdag tog vi tidligt til Ålborg hvor vi havde et møde på café Parasollen fra 8.00-10.00. Vi fik lov at se caféen og vi lavede et interview med en tidligere pædagog, Hanne. Hun nævnte for os at stedet lige havde været på tv og gav os en hjemmeside hvor vi kunne se klippet og hun syntes vi skulle prøve at finde en bog af Lis Møller som handler om anerkendelse. Afsted igen til biblioteket :)
Vi har også efterspurgt på en vejledningstime i starten af næste uge og håber på at vi og vores vejleder bare kom lidt skidt fra start.

Skrevet af Kamilla

onsdag den 27. april 2011

Tirsdag/Onsdag uge 17

Vi har fået brugt noget af vores studietid til at ringe til Søren fra Parasollen igen. Det var desværre først muligt for os at komme derop d. 5. maj som den eneste dag. Derfor har vi haft ringet ned til Perron4 i Randers som også er et sted for hjemløse og her var det muligt at komme ned imorgen d. 28. april. Vi har brugt hele dagen idag på at lave spørgsmål til et interview som vi har fået lov at lave med en af pædagogerne på Perron4 inden de åbner for brugerne. Vi håber på at få et bedre indblik i hvad pædagogens arbejde med hjemløse er.
Desværre er vores vejleder blevet sygmeldt og vi har fået tildelt en anden som vi har adspurgt om noget vejledning i starten af næste uge.

Skrevet af Katja & Kamilla

onsdag den 20. april 2011

ENDELIG

Efter mange forsøg har vi ENDELIG fået fat i Parasollen i Ålborg, som er en café for hjemløse og misbrugere.
Nu er der blevet aftalt at vi kontakter dem igen på tirsdag, da chefen er tilbage fra ferie der, og aftaler nogle dage vi kan komme derop. Vi er blevet opfordret til at få læst deres hjemmeside meget grundigt da der står mange informationer på. Vi har ligeledes fået lov til at interviewe en af pædagogerne samt en af brugerne hvis der skulle være en der ville have lyst til dette.

Så nu er der ikke andet at sige end GOD PÅSKE ..

onsdag den 6. april 2011

Håb på en tur til Parasollen i Ålborg

Idag har vi brugt vores studietid på at få sendt en mail til Søren, som er leder af Parasollen i Ålborg, og spurtg om vi måtte komme derop og følge en pædagog på en hverdag med hjemløse. Så nu venter vi bare svar .. Vente .. Vente .. Vente .. Tiden idag er også blevet brugt på at kigge/læse i den bog Preben Brandt har skrevet. Her er en hel del han har brugt som litteratur som lyder vildt spændende .. -Så afsted på biblioteket og få lånt dem. Vi har også brugt tid på at kigge på andre blogs om hjemløse og vi har fundet ud af at det faktisk er mange af de samme spørgsmål vi har til/om hjemløse.

Skrevet af Katja & Kamilla

søndag den 3. april 2011

Opgave

Vi havde fået til opgave at svare på spørgsmål omkring fattigdom i Danmark. spørgsmålene lød : Forskellen på absolut og relativ fattigdom er og hvordan fattigdom kommer til udtryk .. Hvor pædagoger møder fattigdom og ikke mindst hvordan fattigdom hænger sammen med vores feltarbejde. Der er 2 former for fattigdom absolut fattigdom og relativt fattigdom. Absolut fattigdom vil sige der er en enorm elendighed uden mad, tøj, bolig osv. Relativ fattigdom er den mest "normale" i Danmark, det vil sige at man kun har råd til de nødvendige ting men ikke har råd til de sociale matrialer som f.eks sport og andre sociale ting. I Danmark er det oftest enlige mødre, børnefamilier, arbejdsløse familier og hjemløse der er ramt af fattigdom. Det kan komme til udtryk ved at man ikke har råd til at betale sine regninger, købe tøj, råd til at gå til tandlæge og andre medicinelle regninger. Som pædagog kan man møde fattigdom mange steder som: dagtilbud, herberg, krisecentre, varmestuer og klubber for hjemløse osv. Den måde vi kan opleve fattigdom i vores feltarbejde er gennem vores enme som jo er hjemløse. De har oftes økonomiske problemer, men der er steder hvor de kan få mad og vasket deres tøj for meget få penge så de kan overleve. De kan bo på herberg hvor de også kan sove for næsten ingen penge så de ikke skal ligge ude på gaden.

 Skrevet af Katja & Kamilla

torsdag den 31. marts 2011

Inklusions pædagogik kap 1-3

Kapitel 1-3 fra bogen inklusionens pædagogik, giver en forklaring på analyse og formidling af den pædagogiske tænkning og praksis i et inklusionsperspektiv. Vi vil bruge de centrale begreber, og vi kan bruge inklusionspædagogikken til at udvikle denne kompetence i vores feltarbejde. Vi vil bruge de centrale begreber både teoretisk og i praksis. Vi vil sætte mere fokus på inklusion og eksklusion, dette kan vi tage med ud i praktikken, ved at interviewe både bruger (hjemløse) og andre borgere om hvordan de ser på de hjemløse og hvordan man inkludere/ekskludere de hjemløse. Segregering og kongregering. Seregering betyder at udskille en fra normalgruppen, dette kan vi bruge i vores feltarbejde med hjemløse da de hjemløse er ”udenfor” normalen. Kongregering betyder man samler den udskilte med andre med samme problemtype. Dette kan vi bruge til de steder vi skal besøge, hvor hjemløse er samlet, og hvis vi får mulighed for at se hvor den hjemløse er alene og mulighed for at se hvor de er samlet og hvad de er samlet om. Integrations –perspektiv og inklusions-perspektiv. Dette kan vi bruge til at undersøge hvad gør de/vi for at integrere hjemløse i vores samfund og hvad bliver der ikke gjort. Hvad vi gør for at inkludere de hjemløse i samfundet. Vi kan bruge alt den viden omkring inklusion og eksklusion. Det kan vi bruge til at opstille nogle spørgsmål til interview og spørgeskemaer.

Skrevet af Katja

Hmm ..

Jeg havde fundet et foredrag på projekt UDENFOR's hjemmeside som Preben Brandt skulle holde på onsdag d.6. april. Vi gik straks i gang med at finde ud af hvordan vi kunne komme til København for at hører foredraget. Desværre blev vi bremset af økonomien, da det kostede 800kr tur/retur pr. person, at komme afsted. Det var bare rigtig ærgeligt for det lød bare som et super spændende foredrag.
Nå, men op på hesten igen som man siger .. Da vores andet sted var Ålborg var her nu en mulighed for, at komme tættere på den idé. Vi fandt hurtigt en hjemmeside på noget der hedder "Parasollen" som også er et værested for hjemløse. Det skal nu undersøges nærmere og måske det kommer til at blive vores første prioritet.

Skrevet af Katja & Kamilla